
Om mig
Jeg hedder Henrik Voldsgaard og er 52 år. Er gift med Signe og vi har en frygtelig masse børn:) 5 biologiske, og så har vi tre plejebørn, som er 0, 3 og 4 år.
Så seks børn nu under 11 år.
Jeg har i 25 år arbejdet med socialt arbejde og behandling/træning.
En masse år på opholdssteder med anbragte teenagere, en del år som kontaktperson/mentor for unge mennesker, og de sidste år som akutplejefamilie for både teenagere og spædbørn.
Sideløbende har jeg brugt min uddannelse som idrætsskadeterapeut. Bl.a. med egen klinik, ude hos firmaer, hos sportsklubber, massage i crossfitbox mm.
Signe arbejder i en familieafdeling, så omsorgsarbejde fylder rigtigt meget i vores liv.
Og det er i høj grad den pædagogiske del, jeg har med mig i Voldsgaard Gym, når jeg coacher.
Jeg er af den overbevisning, at det snarere er god coaching der gør, at folk lykkes, frem for valg af træningsøvelser eller udvalget af maskiner.